onsdag den 17. juni 2009

Software

Ja, det første indlæg tror jeg skal handle om software, da jeg gladeligt lige har siddet med et af mine yndlingsprogrammer - Counterpointer. De sidste 6 måneder har jeg studeret Kontrapunkt a J.J. Fux, og blev lidt frustreret over at jeg ikke kunne rette mine opgaver. Jeg stødte på programmet Counterpointer, som laver alle opgaver og retter dem! Fantastisk. Det er et virkelig godt program til billige penge, og man behøver ikke engang bogen, da reglerne er forklaret - jeg er nu meget glad for Fux's gennemgang. Der er nærmest tusind opgaver, og jeg æder mig stille og roligt igennem dem. Idag blev jeg færdig med Second Species triple time for three parts. Så nu skal jeg igang med Third Species duble time for two parts.... Det går langsomt, men jeg synes jeg lærer noget hele tiden.

Siden jeg begyndte med kontrapunkt studier, har jeg opdaget at mine kompositioner bliver mere linære, og de enkelte stemmer mere sangbare. Desuden komponerer jeg hurtigere stemmerne.

Jeg synes ikke helt reglerne stemmer overens med Fux's bog, men i det store hele er programmet lig bogen. Programmet har derudover kontrapunkt i Bach-stil og fri-stil og almindelig realisering af harmonisering.

Counterpointer holder også styr på dine resultater og skulle kunne vise fremskridt, men det har jeg ikke fået til at virke endnu. Det kan købes ganske billigt her:
http://www.ars-nova.com/cp/

Af andre programmer jeg i forbifarten vil nævne, er jeg rigtig glad for at have opdateret Sibelius til version 6. Med magnetic tool, har det sparet mig nogle timers manuelt layout arbejde her til min teorieksamen på konservatoriet. Siden jeg i 2007 købte Sibelius, har jeg usær udviklet mit materiale til undervisning. Jeg underviser klaver, teori, hørelære og sammenspil, og havde indtil videre kopieret fra andre bøger, eller skrevet i hånden. Kopier kan variere i kvalitet, og ikke passe til elevens niveau. Håndskrevne noder tager lang tid, og jo flere kopier du laver, jo dårligere bliver kvaliteten. Med Sibelius kan jeg frit tilpasse niveauet af hele mit bibliotek af sange, til hver enkelt elev. Små ændringer ny toneart gemmer jeg ikke, men synes det er meget rart at gemme seperate filer af noden med to stemmer, tre stemmer, klaverbecifring, keyboardbecifring. Plus nu fylder mit bibliotek ikke en tyk mappe, men fylder ganske lidt på min harddisk i stedet. Et af de bedste softwarekøb jeg har lavet er uden tvivl Sibelius.

Transcribe! er også et fantastisk program, som jeg købte for næsten to år siden. Det har hjulpet mig meget i mit arbejde med at transkribere, lige fra jazzsoloer til hele orkestre. Meget værdifuldt er loop-funktionen, som er ganske nem at arbejde med, samt transpose funktionen. Programmet er også ganske billigt, og kan varmt anbefales til alle der lytter ting af! Jeg synes det er meget lettere end sequencere og audio afspillere, da Transcribe!'s eneste funktion er for at aflytte. Den har også en spektrum analyzer, som viser hvilke toner, der bliver spillet. Fungerer godt, hvis der er få stemmer, men så snart der er mange eller trommeslageren rammer et bækken, er programmet fuldstændig forvirret!

Det sidste program er et gratis hørelære program (i hvert fald til Mac). Jeg købte Auralia, da jeg fik Mac, til 1.200 kroner. Skuffet blev jeg, da jeg downloadede Pitch Coach X gratis, som gør næsten det samme! Det kommer selvfølgelig an på ens behov for øvelser, men PCX passer lige præcis til mit. Så download, og se om du i det mindste kan lide det.

http://www.ars-nova.com/cp/ - Counterpointer
http://www.sibelius.com/home/index_flash.html - Sibelius
http://www.seventhstring.com/xscribe/overview.html - Transcribe!
http://www.thomas.bryla.dk/pitchcoach.zip - Pitch Coach X

2 kommentarer:

  1. Helt enig i dine software valg - jeg har også kæmpe glæde af Transcribe.

    Desværre virker linket til PitchCoach ikke.

    GS

    SvarSlet
  2. Uh, er der nu problemer med den igen. Jeg har lov til at lægge den ud til download, så jeg vil se om jeg ikke kan gøre det.

    Bruger du også Counterpointer? Kender ingen der gør.

    Link til PitchCoach rettet

    SvarSlet